Kundeopgaver – Rustfri bordplader – Blandet galleri

Her kan du se et udvalg af billeder fra en hel række bordplader CNV har produceret.
Nogle af pladerne har CNV selv opmålt, andre har kunden selv opmålt, men alle pladerne har CNV fået laserskåret, svejset vaske i og efterfølgende genopslebet overfladen så vasken passer i udtrykket til bordpladen.
Bordpladerne kan leveres i tykkelser fra 3 til 6mm og med to forskellige overflader, slebet og pudset.

Priserne på sådan en bordplade starter ved 15000,- + moms og pris for opmåling, tegning, samt montage starter ved 5500,- + moms

Kundeopgave – Beck Söndergaard // Magasin, Kongens Nytorv

Opgaven her lød på at designe og fremstille 9 ringe der skulle monteres om en søjle, sådan at denne kunne bruges til at udstille varer på, samt 32 bøjlestænger der skulle monteres forskellige steder i udstillingen.
Efter et kort visit i butikken, blev der taget lidt mål, snakket lidt om materialer, efterbehandling, montage og tidshorisont og det hele sluttede af med en virkelig glad kunde. Tiden var presset, deadline nærmede sig og kunden følte ikke at de smede hun kontaktede forstod hvad hun mente. Der gik dog meget kort tid før hun sagde at CNV bestemt var den rette, for det var “lige netop sådan der” hun havde forestillet sig det.

Materialerne er stål der efterfølgende blev pulverlakeret i en tyk kvalitet, sådan at den kan holde til slidtagen fra alle de varer der hele tiden bliver skiftet ud.

Det hele kan findes i Beck Söndergaard’s butik i Magasin, Kongens Nytorv.

Kundeopgave – Newyorkervæg

Her er billeder fra opsætning af en Newyorkervæg jeg har lavet for en kunde. Væggen kan du finde i WannaShine-butikken på Frederiksberg.
Kunden ønskede en væg bygget efter hendes specs til butikken, for at kunne udnytte pladsen bedst muligt og resultater et virkelig lækkert!
Med de 8mm lydisolerede, laminerede og matterede ruder, betyder det 100% diskretion inde i kabinen, samtidig med at den stadig er lys, lækker og intet fylder forhold til traditionelle vægge.
I væggen er der monteret en stor skydedør da denne ikke tager plads ud i lokalet og i en lille butik er det vigtigt at udnytte hver kvadratcentimeter.

Priserne på Newyorkervægge er meget kundespecifikke, men en tommelfingerregel er at 1 kvadratmeter væg, koster fra 4800,-
Dertil kommer en masse tilvalg og da ikke to vægge er ens, kræver det både en opmåling og et bedre tilbud for at komme med en præcis pris.

Zoologisk Have, København – Pandaburet

Det store udekøkken til Madkastellet i Zoo, er udført i Cor-ten stål der er valset til at holde formen hvorefter der er svejset øjer på med gummiskiver imellem for at den rustfrie bordplade ikke er i kontakt med det rå stål. På denne måde er baren sanitær og må bruges til at servere mad og drikkelse fra.
Baren er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG) og produceret for Zoologisk Have til Madkastellets restaurant PanPan der ligger foran Pandaburet.

Kundeopgave – Stuebord

Her kan du se et par billeder fra produktionen af et stuebord til en kunde.
Bordet er 1000x1000x450mm og udført i sortlakeret 30x30mm firkantet profilrør.
Pladerne er skåret ud af én stor plade og lavet i olieret og stavlimet træ, for at være modstandsdygtig overfor slidtage.

Prisen på et bord som dette, starter ved 12999,-

Diverse billeder af værkstedet

Her kan du se et udsnit af hverdagen. Billederne er blandet og viser lidt input fra en travl hverdag hvor der til tider opstår situationer der er værd at tage billeder af. Billederne opdateres løbende